Som følge af Corona-krisen befinder vi os jo i en helt ekstraordinær situation. Vi har åbent i vores butikker og værksteder i Roskilde og Aarhus, men følger også Sundhedsstyrelsens anbefalinger meget nøje i forhold til fysisk kontakt og hygiejne.

 

Vi har heldigvis rigeligt plads både i Roskilde og Aarhus til, at alle kunder og alle ansatte kan holde 2 meters afstand. Vi har placeret håndsprit på et cafébord lige inden for døren, som vi beder alle bruge. Derudover er der håndsprit flere andre steder i butikkerne, herunder på kundetoiletterne. Husk også at holde hænderne fra mund, øjne og næse, så længe I er i butikken, eller brug spritten igen hvis en "kløe" er uimodståelig.

 

Vi afspritter alle dørhåndtag adskillige gange dagligt, og for en tid må vi jo undvære "krammere" og håndtryk. Selvom vi afspritter dankort-terminaler flere gange om dagen, opfordrer vi til, at så mange som muligt betaler med Mobilepay.

 

Men ellers kører butik og værksted i størst mulig udstrækning som normalt.... Og husk at alle Sundhedsstyrelsens råd med lethed opfyldes, når du kører på motorcykel. Selvom det er en mærkelig tid for os alle sammen – så husk livet – og glæd jer til, når vi igen kan være "sammen". Vi vil helt givet sætte endnu mere pris på det...

 

Pas på hinanden derude!