Alle Harley-Davidson motorcykler med originalt alarmsystem frem til og med Årgang 2006 "passer til" nedenstående beskrivelse.

 

Du kan også kende systemet på at Fob'en (Alarmbrikken) ser ud som vist her på billedet med en stor gummiknap i midten. (De nyere Fob'er har IKKE nogen knapper)

 

Generel Betjening

Du "Låser op" ved at trykke TO gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten - Cyklen kvitterer ved at blinke med alle blinklys (og visse modeller bipper en enkelt gang med sirenen)

Du "LÅSER" ved at trykke EN Gang (og holde nede) indtil motorcyklen blinker to gange med alle blinklys (visse modeller bipper to gange med sirenen) ... Dette forudsætter at tændingskontakten allerede står på OFF  

OBS  - på modeller til og med årgang 2005 vil alarmen altid selv-armere (låse) 30 sekunder efter tændingskontakten er sat til OFF

Specifikt for årgang 2006: Det er muligt at slå selv-armering FRA således at motorcyklen ikke selv slår alarmsystemet på efter 30 sek. Er selv-armering slået fra vil motorcyklens alarmsystem udelukkende være slået til når man efter "Off" på tændingskontakt trykker og holder på alarmbrikken indtil motorcyklen kvitterer med to blink/to bip

 

PIN-kode

Din motorcykel kan startes helt uden alarmbrik hvis du har den 5 cifrede PIN kode der er lagt i systemet. Pin-kode programmeres normalt i systemet i forbindelse med levering - men kan til hver en tid laves om til noget du kan huske. Pin-koder består af af tallene 1-9 (der kan altså ikke være 0 imellem)

 

Start med pinkode 

OBS: Det er vigtigt at du læser og forstår nedenstående - så du kan "taste" pin-koden ind inden for kort tid ..Ellers går alarmen

Sæt tændingslås på "ACC" - og tryk omgående derefter EN GANG på BEGGE bliklyskontakter

Tast første tal i din pinkode med VENSTRE blinklyskontakt - altså hvis din pinkode er 23456 - så trykker du 2 gange på venstre blinklyskontakt. 

Herefter bekræfter du indtastningen ved at trykke EN gang på HØJRE blinklyskontakt

Herefter trykker du 3 gange på VENSTRE blinklystast (igen forudsat at din pinkode er 23456) bekræft med tryk på HØJRE... Derefter 4 gange på venstre tast - bekræft med højre osv... Når du har tastet sidste tal - i dette eksempel "6" - slutter du også med at bekræfte med HØJRE

Herefter sættes tændingskontakt direkte fra ACC til IGN og motorcyklen kan starte

LÆS OG FORSTÅ dette - så du ved hvad du skal gøre - er du for længe om det - eller "fjumrer" - så går alarmen.

 

HAR DU IKKE NOGEN PINKODE .... Så er det en rigtig god idé at komme forbi, så lægger vi en ny på din cykel som du kan huske. Mister du begge alarmbrikker (eller hvis de går i stykker) så kan vi kun få liv i cyklen igen ved at skifte hele sikkerhedssystemet i cyklen.(bekostelig affære) MED MINDRE du har PIN... Hvis du har PIN kan vi altid få liv i cyklen og altid komme til at kode nye alarmbrikker

 

Transportmode

Af og til er det praktisk at slå sirenen fra på din Motorcykel. Det kunne f.eks være under en færgeoverfart eller hvis du skal transportere din motorcykel i en varevogn eller en trailer. Dit alarmsystem har derfor det man kalder "Transportmode". I Transportmode er startspærre stadig aktiv ligesom alarmen vil gå øjeblikkeligt hvis der sættes tænding på.

Sørg for at der er tænding på din cykel (tændingskontakt på IGN) - eventuelt gør det ikke noget hvis motoren stadig kører. 

Tryk og hold knappen på alarmbrikken nede indtil alle blinklys blinker
Sæt derefter tændingskontakt i OFF
Tryk og hold knappen på alarmbrikken nede indtil alle blinklys blinker en gang mere

Transportmode deaktiveres når du låser op igen (med to hurtige tryk på alamrbrikken)

 

Skift af batteri

Batteriet i dine Fob's holder i ca 2 år. Når du oplever at rækkevidden bliver mindre eller at det er svært at få cyklen til at "se" tryk på alarmbrikken

Batteriet er af typen CR2032. Denne type er "almindeligt tilgængelig" - Vi har dem selvfølgelig også og skifter gerne for dig. 

Åbn fob'en med en lille mønt eller en bred skruetrækker ved at "brække" den fra hinanden. Kassér det gamle batteri og indsæt et nyt. Vend batteriet med + NEDAF (mod ydersiden af brikken). Tjek at der ikke er snavs på gummiringen hele vejen rundt og tryk derefter Fob'en sammen igen til du hører et klart "klik"