ER DU I TVIVL om din cykel er med eller uden CANBUS så kan du kende CANBUS på at din hornkontakt er "To-vejs" - Tryk ned er horn - tryk op er "Trip"

Du er på det forkerte tip hvis din MC er:

Sportster 2013 eller ændre
Dyna 2011 eller ældre
Softail 2010 eller ældre
Touring 2013 eller ældre

Klik i stedet ind på tip om HD Alarm EJ Canbus

Alle Harley-Davidson motorcykler leveret til "Internationale markeder" (Stelnummer starter med 5) fra 2007 og frem er udstyret med originalt H-D alarmsystem.

Alarmbrikkerne kan kun kodes hor Autoriseret forhandler. Mister du en alarmbrik (kaldet Fob) er det en god idé at købe en ny. Det kræver ud over selve alarmbrikken at du kommer forbi og får brikken kodet til netop din cykel. Bliver din alarmbrik nr. 2 væk (eller går i stykker) og du IKKE kender systemets Pincode er det kun muligt at få "liv" i cyklen igen ved at skifte hele alarmsystemet  - hvilket er en bekostelig affære.

 

PIN-kode

Din motorcykel kan startes helt uden alarmbrik hvis du har den 5 cifrede PIN kode der er lagt i systemet. Pin-kode programmeres normalt i systemet i forbindelse med levering - men kan til hver en tid laves om til noget du kan huske. Pin-koder består af af tallene 1-9 (der kan altså ikke være 0 imellem)

 

Start med pinkode på cykler MED canbus (2011+ Softail, 2012+ Dyna, 2014+ Touring og Sportster)

OBS: LÆS og FORSTÅ nedenstående inden du går i gang. Hvis du er for længe om det eller "fjumrer" - så går alarmen

Såfremt systemet IKKE kan "se" en korrekt kodet Alarmbrik i nærheden når du sætter tænding på din motorcykel, vil du i kilometerdisplayet se en rullende tekst "ENTER PIN".

Du taster din Pin-Kode med VENSTRE blinklystast og du bekræfter hvert tal ved at trykke EN gang (pr. ciffer) på HØJRE blinklystast... Eksempel: Din pin-kode er 12345. Du trykker således EN gang på venstre blinklys-tast - og bekræfter med højre ved at trykke på den EN gang. Kontroller at der nu står 10000 i kilometerdisplayet. Herefter skal du trykke 2. Det gør du ved at trykke TO gange på VENSTRE blinklys-tast og bekræfter ved at trykke EN gang på højre blinklys-tast ... Herefter 3 gange på venstre og 1 gang på højre osv... Når du til sidst har trykket 5 gange på venstre tast bekræfter du sidste gang med ET tryk på højre blinklys-tast... Herefter kan motorcyklen startes. 

 

Kodning af ny PIN

Du kan selv kode - eller omkode din PIN-Kode .. Den SKAL indeholde 5 cifre fra 1-9 (koden kan altså ikke indeholde 0'er) Proceduren FORUDSÆTTER at du har en Fob i nærheden som virker. Har du hverken Fob eller Pin kan der kun komme "liv" i cyklen igen hvis hele alarmsystemet udskiftes. Dette kan kun ske hos os eller ande Autoriseret forhandler og forudsætter dokumentation for ejerskab af cyklen.

Kodning eller omkodning af PIN sker kort fortalt ved at sætte tændingskontakten i IGN og run/stop kontakten i run. Herefter skal run/stop kontakten til stop efterfulgt af tilbage til run TRE gange. Herefter trykkes TRE gange på venstre blinklys-tast efterfulgt af EN gang på højre. Herefter vises aktuel PIN i kilometerdisplayet. Ny pin tastes på samme måde som ppin tastes i forbindelse med start jfr ovenstående. Kontroller at du din nye kode står korrekt i kilometerdisplayet og sæt derefter run/stop switch til stop. Herefter slukkes for tændingskontakten.

OBS: Alarmsystemet er meget følsomt over for den rette "timing"... Der er et ganske snævert tidsmæssigt "vindue" i forbindelse med ovenstående procedure. Hvis det driller er du altid velkommen på vore værksteder

OPBEVAR ALTID DIN PIN ET SIKKERT STED (og opbevar den allerhelst i dit hovede)

 

Transportmode

Af og til er det praktisk at slå sirenen fra på din Motorcykel. Det kunne f.eks være under en færgeoverfart eller hvis du skal transportere din motorcykel i en varevogn eller en trailer. Dit alarmsystem har derfor det man kalder "Transportmode". I Transportmode er startspærre stadig aktiv ligesom alarmen vil gå øjeblikkeligt hvis der sættes tænding på.

 

Transportmode på cykler MED Canbus (2011+ Softail og 2012+ Dyna) 

Sørg for at der er tænding på din cykel (tændingskontakt på IGN) - eventuelt gør det ikke noget hvis motoren stadig kører. 

Drej tændingskontakten direkte fra IGN til OFF og tryk derefter på begge blinklyskontakter inden den røde alarmdiode i speedometret slukker (inden for ca. 5 sekunder.

Alle blinklys blinker for at bekræfte at du nu er i transportmode.

Transportmode deaktiveres automatisk første gang du sætter tænding på din motorcykel

 

Skift af batteri

Batteriet i dine Fob's holder i ca 2 år. Når du oplever at rækkevidden bliver mindre eller at det er svært at få cyklen til at "se" at du står og vifter med din Fob i hånden så er det tid at skifte batteri

Batteriet er af typen CR2032. Denne type er "almindeligt tilgængelig" - Vi har dem selvfølgelig også og skifter gerne for dig.

 

Åbn fob'en med en lille mønt eller en bred skruetrækker ved at "brække" den fra hinanden vi den lille slidse foroven (Se billede (1)). Kassér det gamle batteri og indsæt et nyt. Vend batteriet som vist på billedet (2). Tjek at der ikke er snavs på gummiringen hele vejen rundt og tryk derefter Fob'en sammen igen til du hører et klart "klik"