Rullefeltsoptimering

Rullefeltsoptimering

Rullefeltsoptimering handler om at optimere din motor, så den er stillet præcist i forhold til netop din konfiguration

Hos Caps har vi i både Aarhus og i Valby rigtige "BrakeDynos". Det er altså rullefelter som ud over at kunne måle spidseffekt også kan bruges til at simulere den belastning der er på motoren ved almindelig kørsel, ganske enkelt fordi de er udstyret med en (stor) bremse.

Ja, vi ved godt, at der er rigtig mange der bare gerne vil have et stykke papir til tegnebogen med en fin effektkurve ... Men ret beset er det næsten uinteressant hvad din motor yder ved fuld gas lige før omdrejningsbegrænseren lukker for festen.. Bevares når vi taler optimering, så skal den side af sagen OGSÅ være i orden, men når alt kommer til alt så bruger de fleste motorcyklister "fuld gas" i under 5% af tiden.. I de resterende 95% køres med en eller anden form for mellemgas. LANGT de fleste kilometer køres ved mere eller mindre stabiliseret hastighed... Det er HER bremsen på vores rullefelter kommer ind i billedet. Uden bremse kan man IKKE stille disse forhold ordentligt.

Herunder finder du en række spørgsmål og svar.

Q: Jamen er min motor ikke stillet ordentligt fra fabrikken ??
A: Jo, og det gælder selvfølgelig sålænge din motor, luftfiler, udstødning mv er 100% uden modifikationer. Når det er sagt så ER der forskel på hver eneste motor - det er meget små forskelle - men de er der. Herudover er den "programmering" der ligger på din Motorcykel fra fabrik beregnet til et "gennemsnit" af markedets benzinkvalitet osv. Så selv på motorer der står helt standard er der "noget at hente" både i ydelse og gangkultur ved mellemgas

Q: Hvor meget ekstra ydelse kan jeg få ??
A: Ja, det kommer jo an på hvor "skidt" din motor står når vi får den. Hvis der er tale om en "almindelig motor" med andre potter, luftfilter og supertuner hvor der er "Standard-Map" på - så kan vi som ofte hente mellem 5 og 15 Nm og mellem 2 og 10 Hk .. Igen ved FULD gas. Hvad mere interessant er en væsentlig bedre gangkultur og nogen gange også bedre økonomi i hele "cruise"-området

Q: Hvad er en Supertuner ??
A: Det er et lille interface der gør det muligt at omprogrammere den originale styreenhed efter de resultater vi får på rullefeltet. Supertunerneren sidder fysisk IKKE på motorcyklen, men bruges altså udelukkende i forbindelse med selve programmeringen.

Q: Jeg har allerede en Supertuner fra min gamle Motorcykel. Kan den bruges ?
A: Nej ..Første gang en Supertuner tilsluttes en Harley - så "parrer de sig" .. Supertuneren kan derefter udelukkende bruges sammen med den Styreenhed der sidder på cyklen

Q: Supertuner er jo ikke "gratis" ..Er der andre muligheder ??
A: Ja - der er mange - heriblandt produkter som Powercommander, V&H Fuelpak osv., men fælles for alle andre er at det er en ekstra box der skydes ind mellem styreenhed og motoren på cyklen... Derudover er der ikke meget på markedet som har den samme store mænge features og indstillingsmuligheder som supertuneren har. Vi anbefaler klart Supertuner - dels fordi der ikke skydes yderligere elektronik ind i kæden og dels fordi Supertuner kan næsten utroligt meget.

Q: Jeg har tidligere fået rullefeltsoptimeret min motorcykel hos en anden forhandler - men nu har jeg fået nye udstødninger og synes ikke cyklen kører optimalt. Kan I bruge den konfiguration som den anden forhandler lavede som udgangspunkt for en ny rulning ?
A: Ja - hvis din supertuner har pn. 32109-08B eller 320109-08C - men hvis din Supertuner har pn 32109-08 eller 32109-08A kan vi som oftest IKKE hente konfigurationen. Forhandleren der lavede den kan muligvis hjælpe med kalibreringen som er en enkelt fil. Får vi den kan vi udemærket tage udgangspunkt i den.

Q: Er det her lovligt ?
A: Kun hvis du udelukkende bruger din motorcykel på lukkede baneanlæg. Men det gælder også ALLE andre ændringer i motor, luftfilter eller udstødningssystem

Q: Min Harley er en lidt ældre model med karburator. Kan I rullefeltsoptimere den ??
A: Ja, - godt nok noget mindre nuanceret end vi kan på motorcykler med Indsprøjtning...

Q: Den der bremse på rullefeltet - hvorfor er den så vigtig ... Det handler jo ikke om at stoppe ?
A: Når du kører 110 på motorvejen giver du typisk mellem 20 og 30% gas. Hvis du giver 20-30% gas på et rullefelt uden bremse, så accelerer motorcyklen. Med andre ord kan 110 stabiliseret hastighed med den samme mængde gas som i virkeligheden ikke simuleres ordentligt hvis ikke der er bremse på rullefeltet. Bremsen gør blot at vi f.eks enten kan fastlåse omdrejninger i minuttet eller hastigheden. Så vi siger til rullefeltet - nu er max hastighed f.eks 80 km/t. Når vi kommer op på 80 sørger bremsen derefter for at uanset hvor meget gas vi giver - så forbliver hastigheden 80 km/t. På denne måde kan vi stille din motor så den står rigtigt uanset om der bruges 10% gas, 50% gas eller 100% gas

Q: Det lyder som om at sådan et indsprøjtningsanlæg kan stilles meget nuanceret ?
A: Ja - faktisk arbejder vi i en o/min / gasposition - matrix med 246 "celler" ...pr. cylinder. Så det er extremt nuanceret

Q: Hvad er det egentlig I stiller på ??
A: Nu bliver det "langhåret"... :-) Indsprøjtningsanlægget har ret beset EN opgave ... At beregne hvor meget benzin der skal tilsættes for hver eneste forbrænding uanset driftsbetingelserne. Dette sker ved at: Måle lufttrykket i indsugningsmanifoldet, Måle temperaturen på luften i indsugningsmanifoldet, måle motorens omdrejninger, se i de tabeller vi udfylder i forbindelse med rullefeltsoptieringen for hvad vi ønsker os.. Der er 3 tabeller: AFR tabel og VE tabel (en for hver cylinder)..  AFR set her til højre er vores ØNSKE om hvor meget ILT der skal være i luften pr. GRAM benzin. AFR er som alt andet i denne lille nørdeverden- et Engelsk udtryk og står for AIR-FUEL-RATIO. I tabellen ses tallet 14,5 i de fleste røde celler. 14,5 betyder i denne sammenhæng 14,5 GRAM ILT pr. gram benzin. I tabellen forekommer tal mellem 12,5 og 14,5. Jo LAVERE tallet er jo federe blanding får man (fordi der således bliver mindre og mindre ILT pr. gram benzin) ... Se nu bliver det RIGTIG langhåret ;-) FULDSTÆNDIG (stoisk) forbrænding af benzin sker ved en AFR på 14,7 - Med andre ord skal der 14,7g ilt til at få 1 gram ilt til at forbrænde 100%... Tilsætter vi MINDRE ilt (altså LAVERE AFR) - så er der efter forbrændingen UFORBRÆNDT benzin til overs... Hvorfor kunne man så ønske sig det ??? Jo,- uforbrændt benzin KØLER - så DERFOR bruges lavere AFR ved "Fuld gas" eller "Mange omdrejninger" - simpelthen for at holde motoren nede i temperatur. Ret beset kan man sige at der i sådan en AFR tabel er 4 sektioner. En for 0 gas (de grønne og blå yderst til venstre) en sektion for mange omdrejninger (alle de blå nederst) og en for "fuld gas" - som er de gule og blå yderst til højre. Sluttelig er der hele det område som vi kan kalde "cruise området" - det er alle de røde i midten. AFR tabellen stiller vi i virkeligheden kun sjældent på - men vi bruger den i høj grad til at MÅLE på - for rullefeltet måler udstødningens sammensætning og returnerer netop AFR værdier. Så når vi er færdige med at stille de 2 VE tabeller skal målingerne passe med de værdier der står i AFR tabellen... Den gode nyhed er  så at hvis vi får lyst - eller har en god grund til at rette i AFR tabellen - så reagerer motoren korrekt med det samme og vi får de nye værdier ud af udstødningen.

VE tabellerne er dem vi virkelig justerer på. VE står for "Volumetric Efficiency" og er et udtryk for hvor effektiv hver cylinder er til at pumpe luft. Det er REAL tabeller - hvilket vil sige at der i de tabeller vi får frem på din konkrete cykel er taget højde for ALLE parametre der påvirker flow af luft til cylindrene. Det er ALT lige fra luftfilter og modstanden i det - over den modstand gasspjældet giver til den fart luften har på på turen gennem manifold, ventiler, porte og ind i cylinderen til flow og modstand i udstødningerne. Dette er ligesom AFR tabellen 2 styks store matrix hvor vi ender med værdier i hver eneste celle.

OBS: den viste AFR tabel er kun for eksemplets skyld - Specielt nyere cykler kører som oftest med AFR på 14.6 i cruise området og 13,0 ved fuld gas

Q: Min motor "skyder" en del når jeg ruller gassen af  - kan det løses ?
A: Ja, det fanger vi selv i forbindelse med rulning

Q: Men hvad er der galt når den skyder ?
A: Det ses oftest i forbindelse med andre udstødninger end de originale... Problemet er blot at motoren får for lidt benzin når du ruller gassen af. Mange tror det er omvendt - at den altså får for meget benzin. Men det er ikke tilfældet. Når den får for lidt benzin sker der det, at der faktisk er FOR LIDT benzin til at der overhovedet sker en forbrænding når tændrørene tænder. Resultatet bliver, at uforbrændte benzindampe ender i udstødningen. Når det så er sket x antal gange at benzindampe sendes uforbrændt i udstødningen kommer der på et tidspunkt "kritisk masse" - dvs. nok benzin til at det kan brænde. I en 700 grader varm udstødning kommer det så af sig selv :-) så når den skyder er det altså en forbrænding der sker i udstødningen og ikke inde i motoren. Trikket er at skrue op for benzinmængden indtil vi når et punkt hvor benzinen faktisk "futter af" inde i motoren i stedet for ude i udstødningen. Det gør vi enten ved at justere OP for VE for begge cylindre i kolonnen 0% gas ELLER ved at skrue op for AFR ved MAP omkring 20 ...