Får du din motorcykel serviceret hos os, har du nu mulighed for at få forlænget din garanti . Igen grund til dette hvis du allerede har fabriksgaranti eller vores 2+3 garantiforsikring (som følger med ved køb af fabriksny H-D her - med mindre du har fravalgt det). Men er din Harley-Davidson af den ene eller anden grund IKKE omfattet af nogen garanti, kan du nu tilkøbe et års dækning i forbindelse med at vi udfører service på din Motorcykel.
Det er ikke engang et krav at du har købt motorcyklen hos os. Det eneste som er et krav er at VI udfører service (og retter evn. fejl og mangler) på din motorcykel OG at den er under 15 år gammel . Garantien gælder (hvis du tegner den) 1 år efter udførelse af Service. På langt de flest af de nyere modeller er serviceintervallet alligevel "8000 km eller mindst en gang årligt" - så hvis du kører under 8000 km om året, så gentegner du bare når du er til service - og hvis du kører mere end 8000 km så skal vi nok minde dig om at garantiperioden er ved at udløbe. Endnu vildere er faktisk - at hvis du nu kommer efter 15 måneder så kan du gentegne til et år frem igen. Du har så bare ikke haft nogen dækning fra måned 12-15.
Betingelser fremsendes gerne på opfordring, men kort fortalt vil garantien dække stort set som fabriksgarantien. Den gælder altså IKKE almindelig vedligeholdelse og sliddele ligesom ”kosmetik” heller ikke er dækket. Men står du fx med et motorhaveri eller en gearkasse som har set bedre dage, en sort skærm, et ladesystem som ikke fungerer eller andet uforudset så har du garantien at trække på. Og hvis du fortsætter med, som minimum, at komme en gang om året med din cykel til service hos os, så kan du blive ved med at have garanti indtil motorcyklen bliver 15 år !!!.
Priser under denne ordning er som følger: (ud over omkostningen til selve det service der giver adgang til ordningen)
| Alder på motorcyklen | Garantiforsikringens varighed | Rev.Max, Dyna, V-rod og Softail | Touring | CVO + Trike |
|---|---|---|---|---|
Op til 8 år | 12 måneder | 1.800,- | 2.000,- | 2.500,- |
Op til 15 år | 12 måneder | 2.200,- | 2.500,- | 3.200,- |
Garantien følger IKKE cyklen ved salg til professionel forhandler.